|
Sidst opdateret: 29.9.11
|
VVM er en undersøgelse, som foretages for at vurdere hvilke miljøpåvirkninger og konsekvenser, man kan forvente i forbindelse med projekter med væsentlige konsekvenser for miljøet. Ved udvidelse eller renovering af havne afgør Kystdirektoratet, om projektet er VVM-pligtigt. Afgørelser om VVM-pligt for havneudvidelser mv. offentliggøres i lokale ugeblade. Kystdirektoratet offentliggør desuden VVM-pligtige projekter på denne hjemmeside under offentliggørelser.
VVM-proceduren i Kystdirektoratet
Hvis et projekt er VVM-pligtigt høres en række myndigheder om forslag til emner i VVM-redegørelsen. I store projekter, f.eks. havneudvidelse, hvor kommunen skal lave lokalplaner og miljø- og VVM-tilladelser, indgår Kystdirektoratet ofte i et samarbejde om VVM-processen. Kystdirektoratet (evt. i samarbejde med kommunen) stiller på baggrund af høringssvar krav til VVM-redegørelsens indhold. Når der forligger et udkast til en VVM-redegørelse laves en høring af relevante myndigheder samt en intern vurdering i Kystdirektoratet. Den endelige VVM-redegørelse sendes i offentlig høring i 8 uger. Hvis der er indsigelser til VVM-redegørelsen, laves der en såkaldt hvidbog med svar på indsigelserne.VVM-redegørelsen inddrages i Kystdirektoratets afgørelse efter havneloven. Indhold af en VVM-redegørelse
Som udgangspunkt skal en redegørelse som minimum indeholde de oplysninger, som er nævnt i VVM-direktivets bilag IV. Derudover kan Kystdirektoratet bestemme at yderligere materiale skal indgå i redegørelsen. Forhold der kan vedrøre havne:
- Kystmorfologi og Sediment spredning
- Marinbiologi
- Marinarkæologi
- Sejladssikkerhed
- Partikelforurening fra Skibe
- Støj fra skibe i anlægs og driftsfase
|
|
|