|
Sidst opdateret: 29.9.11
|
Kommunen har mulighed for at rejse en kystbeskyttelsessag. Dette kan ske enten på baggrund af en egen vurdering eller på anmodning fra en gruppe borgere. Den typiske situation er, at en gruppe grundejere er uenige om at kystbeskytte ved deres ejendomme og derfor anmoder kommunen om at finde en fælles løsning. En sådan anmodning fra borgere skal, jf kystbeskyttelseslovens § 1 a, stk. 2, indeholde en beskrivelse af den ønskede kystbeskyttelse samt en begrundelse for dens opførelse. Desuden skal der medsendes en oversigt over de ejendomme, der ønskes inddraget i projektet. På baggrund af denne anmodning skal kommunen foretage en indledende vurdering af projektet. Denne vurdering består i at indhente en udtalelse fra Kystdirektoratet om behovet for kystbeskyttelse, og en udtalelse fra de omfattede grundejere omkring deres interesse i projektet, herunder også økonomiske interesse. Hvis kommunen beslutter, at projektet ikke skal føres videre, kan det kun ske på baggrund af en eller flere af følgende begrundelser 1: Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke er behov for kystbeskyttelse på den pågældende strækning 2: Der er klar tilkendegivelse fra grundejerne om, at der ikke er opbakning til projektet. 3: Projektet kan ikke forenes med hensynet til naturen eller den kommunale planlægning for området. Hvis kommunen derimod beslutter, at projektet skal søges gennemført, skal der udarbejdes et skitseprojekt, som bl.a. skal indeholde en økonomisk vurdering af anlægs- og vedligeholdelsesudgifter, samt et forslag til hvordan disse skal fordeles mellem grundejerne, der opnår beskyttelse eller fordele ved projektet. Det er kommunen, der udarbejder forslaget til bidragsfordelingen, jf. lovens § 3, stk. 5.
|
|
I Kystdirektoratets vejledning til kystbeskyttelsesloven (link til vejledningen findes nederst) findes eksempler på, hvordan bidragsfordelingen eksempelvis kan opgøres, og hvilke forhold der kan tages i betragtning i forbindelse hermed.
Dette projekt skal fremlægges på det møde, der, jf. lovens § 3, stk. 1, skal afholdes, hvis kommunen vælger at fremme sagen. Til mødet skal alle, der kan tænkes pålagt bidragspligt, inviteres. Indkaldelsen til mødet skal være sendt skriftlig til de berørte grundejere senest 4 uger forud for mødet. Herudover kan det være relevant at invitere interesseorganisationer og andre, der måtte have en interesse i sagens forløb. Mødet skal ligeledes annonceres med 4 ugers varsel i et eller flere lokale blade. Skitseprojekt og forslag til bidragsfordelingen skal være vedlagt invitationen.
Under selve mødet redegør kommunen for projektet, jf. lovens § 4, og berørte grundejere kan give deres synspunkter til kende. Kommunen kan evt. bede Kystdirektoratet om at bistå under mødet som sagkyndig myndighed. Kystdirektoratet kan dog ikke udtale sig konkret om projektet i denne forbindelse, da der senere skal træffes en afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 16.
Efter mødet afgør kommunen, om projektet skal udmønte sig en ansøgning til Kystdirektoratet eller, om projektet skal opgives f.eks. på grund af manglende opbakning fra grundejerne.
En afgørelse om at søge sagen fremmet, skal indeholde oplysninger om hvordan og af hvem, kystbeskyttelsen skal udføres, samt en beskrivelse af hvordan etablerings- og vedligeholdelsesudgifter m.m. skal fordeles.
Denne afgørelse skal være skriftlig og meddeles grundejerne samt en række interesseorganisationer, som er klageberettigede, jf. lovens § 18, stk. 2. Afgørelsen – herunder bidragsfordelingen - kan desuden påklages af berørte grundejere, og klagen indgives til transportministeren. Klagen har opsættende virkning.
Hvis afgørelsen ikke påklages, indsendes projektet til Kystdirektoratet som en ansøgning efter kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 nr. 1. Her vil ansøgningen gennemgå en almindelig sagsbehandling for kystbeskyttelsessager, og først når en tilladelse er givet, kan projektet gennemføres.
|
|
|
